Fordele og ulemper

Generelt mærker man ikke noget videre til solvarmeanlægget i det daglige.

I sommerhalvåret kan du vælge at slukke for dit fyr og kun benytte solvarmeanlægget som varmekilde. Omvendt skal du huske at kontrollere, at den supplerende varmekilde slår til, når der er behov for det. Derudover kan du en sjælden gang komme ud for at måtte fjerne nedfaldne blade eller et tykt snelag fra solfangeren. Normalt vil solfangerens hældning dog få sne eller blade til at glide bort af sig selv.  


Fordele ved solvarme:

  • Generelt er solvarme billig varme uden meget vedligeholdelse.

 

  • Solvarme er et godt alternativ, hvis du ønsker at opvarme din bolig og dit brugsvand billigt og med vedvarende energi, men ikke har en have, som egner sig til et jordvarmeanlæg.

 

  • Minimal vedligeholdelse. Et godt anlæg kræver meget lidt vedligehold og har forventelig en levetid på mindst tyve år. Hvis fangeren er sat op med en hældning på mere end 30° er den i praksis selvrensende.

 
 
Ulemper:

  • En ulempe ved solvarme er, at det ikke giver så meget varme om vinteren. Derfor skal der suppleres med en anden varmekilde.

 

  • Solfangeren er synlig på taget, men nogle typer er ret diskrete og minder f.eks. om et ovenlysvindue.

Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 72 20 30 40      Fax: 33 11 47 43      info@skrotditoliefyr.dk