Hvem kan søge?

Skrotningsordningen for oliefyr er rettet mod ejere af helårsboliger med oliefyr som opvarmningssystem, der ønsker at skrotte deres oliefyr. For at kunne modtage tilskud er der en række kriterier, der skal være opfyldt.

For at få tilskud skal følgende betingelser opfyldes:

 

  • Du skal have et oliefyr, som du vil skrotte.
  • Du skal være ejer af den helårsbolig, hvor det oliefyr, der skal skrottes, står. Ved helårsbolig forstås enten en enfamiliebolig eller en flerfamiliebolig, med fælles opvarmningssystem, der har status af helårsbolig.
  • Der kan kun søges tilskud til ejendomme, der har status som helårsbolig.
  • Der gives kun ét tilskud per helårsbolig. Har en bolig flere ejere, eller er boligen ejet af en boligforening en virksomhed eller en kommune mv. kan tilsagn om tilskud søges af en person, der er bemyndiget til at ansøge på vegne af ejerkredsen, foreningen eller virksomheden.
  • Arbejdet må ikke være påbegyndt inden, du har fået tilsagn om tilskud. Det betyder, at du ikke må have indgået en bindende aftale om arbejdets udførelse, før du har modtaget tilsagn om tilskud.
  • Du skal give alle oplysninger, der anmodes om i ansøgningsskemaet.
  • Du skal sammen med ansøgningsskemaet indsende et bindende tilbud fra en momsregistreret virksomhed. Læs mere om: Hvad skal tilbuddet indeholde?

 
For at ansøge skal du oprette dig som bruger på ansøgningssiden og udfylde et ansøgningsskema, som du indsender elektronisk sammen med et tilbud, fra en momsregistreret virksomhed, på det arbejde, som du søger tilskud til. Ved at ansøge elektronisk kommer din ansøgning hurtigt igennem til vurdering af, om du kan modtage tilskud.

Du kan få adgang til siden, hvor du opretter dig som bruger her: Ansøgningside


Du kan også rekvirere et ansøgningsskema per post ved at ringe på:
Tlf.: (+45) 72 20 30 40

Ansøgningsskemaet returneres per post til:

Skrotditoliefyr.dk
Gregersensvej 3
2630 Taastrup 


Skrotditoliefyr.dk      Gregersensvej 3      2630 Taastrup               E-mail: info@skrotditoliefyr.dk       Tlf:(+45) 72 20 30 40 (åbent fra 9-16 )     Disclaimer