Regler og tilladelser

Bor man i et fjernvarmeområde, er der kun mulighed for at søge tilskud til konvertering til fjernvarme.

Hvis dit hus ligger i et eksisterende eller planlagt fjernvarmeområde, kan du udelukkende få tilskud til køb og installation af fjernvarmeunit.

Begrundelsen herfor er, at det samfundsøkonomisk er den bedste løsning, hvis boligen tilsluttes det eksisterende fjernvarmenet, da varmen her normalt enten produceres på basis af CO2-neutral bio-masse eller af overskudsvarme fra kraftvarmeproduktion eller affaldsforbrænding.

Er du i tvivl om dit hus ligger i et fjernvarmeområde, eller om der er tilslutningspligt, kan du spørge i kommunens tekniske forvaltning eller eventuelt det lokale fjernvarmeværk.

Vær i øvrigt opmærksom på, at der for nogle boliger er tilslutningspligt til fjernvarme.

Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 72 20 30 40      Fax: 33 11 47 43      info@skrotditoliefyr.dk