Fordele og ulemper

Her kan du læse om mulige fordele og ulemper ved jordvarme.

Fordele ved jordvarme:

Billig energi.
En stor fordel ved jordvarme er, at det er en billig energikilde, som i visse tilfælde kan betyde op til  en halvering af energiregningen.

Ingen daglig vedligeholdelse.
Da jordvarmeanlægget er et lukket system, skal der ikke fyldes vand eller andet på anlægget. Det passer stort set sig selv, og der er ingen daglig vedligeholdelse. Når et jordvarmeanlæg er installeret og kører korrekt, lægger du ikke meget mærke til det i dagligdagen, Generelt har jordvarmeanlæg udvalgt og monteret af uddannede installatører en meget høj driftsikkerhed.

Ikke afhængig af vind og sol.
Når et jordvarme-anlæg er etableret, udnytter det den solenergi, der er bundet i jorden. Jordvarme er derfor hverken afhængig af, om vinden blæser eller solen skinner for at fungere. Selv om selve installationen af jordvarme kan virke besværlig, er selve dimensioneringen af et jordvarmeanlæg det ikke. Jo mere varme du vil have ud, jo mere slange graver du ned.


Ulemper ved jordvarme:

Summen fra varmepumpen.
En ting du skal være opmærksom på er, at anlægget afgiver en svag summen fra varmepumpen, nærmest som fra et køleskab. Placer derfor ikke varmepumpen et sted hvor den kan genere, som eksempelvis tæt på et soveværelse.

 

 

 


Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 72 20 30 40      Fax: 33 11 47 43      info@skrotditoliefyr.dk