Krav til varmepumper

Sidste frist for nye ansøgninger på ordningen var 30. juni 2011. Der kan kun udbetales tilskud til varmepumper, der opfylder Bygningsreglementets krav og har en normeffektfaktor på mindst 3,1 til gulvvarme.

Du skal være opmærksom på bygningsreglementets krav til varmepumpers normeffektfaktor.

I bygningsreglementet  (BR10) stilles krav til væske/vand og luft/vand varmepumpers normeffektfaktor. Kravene er differentierede efter hvilken nominel effekt varmepumpen har. Kravene er også differentierede efter, om du har gulvvarme, radiatorer eller en kombination. I nogle tilfælde vil kravene til normeffektfaktoren være højere end det krav på 3,1 for gulvvarme, der har været stillet som betingelse for få at tilskud i skrotningsordningen for oliefyr. Ifølge BR10 var det i en overgangsperiode frem til d. 31. december 2011 muligt at installere varmepumper med en normeffektfaktor på mindst 3,1 for gulvvarme, som ikke opfylder kravene til normeffektivitet i BR10.

Kravene fremgår af afsnit 8.6.4 (Varmepumper og køleanlæg) i BR10.

Vær derfor opmærksom på
at arbejdet skal være påbegyndt senest d. 31. december 2011 for pumper med normeffektivitet ved gulvvarme på mindst 3,1 der ikke opfylder kravene i  afsnit 8.6.4 i BR10. Ved påbegyndt forstås i denne sammenhæng fysisk påbegyndt arbejde, jf. bekendtgørelse om offentliggørelse af BR10 § 3 stk. 4 nr. 3.

Alle pumper der installeres fra d. 1/1 2012 skal opfylde kravene i afsnit 8.6.4 i BR10. 

Ønsker du mere information om valg af varmepumpe, kan du læse mere på Energistyrelsens nye hjemmeside om varmepumper www.varmepumpesiden.dk 


Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 72 20 30 40      Fax: 33 11 47 43      info@skrotditoliefyr.dk